Asbest

Hvordan finder du ud af, om der er asbest i dit tag?


Du kan ud fra alderen på dit eternittag rimeligt præcist afgøre, om der er asbest i taget eller ej.


Bølgepladetage produceret fra 1940’erne og helt frem til 1984 var asbestholdige. Pladerne kan indeholde asbest hvis de er produceret frem til 1988. Men efter 1988 holdte man op med at producere plader med asbest i.

Produktionen af asbestholdige bølgeplader stoppede på grund af et påbud fra Miljøministeriet af hensyn til de menneskelige og miljømæssige gener ved brug af asbest.
I alle fibercementplader som er produceret af det tidligere Dansk Eternit, nu Cembrit A/S er der præget en kode ind på forsiden af pladen.

Koden oplyser om produktionsår, om det er asbestholdigt samt mange andre oplysninger.
Koden består af et nummer med 5-10 cifre. Hvis det første tal er 4 eller 5, er tagbelægningen fremstillet uden asbest. Hvis det første tal derimod er 0 eller 1, så indeholder pladen asbest.


Kilde: Videnskabs centeret Bolius

På nogle tage kan det dog være meget svært at aflæse koden.
Du er velkommen til at kontakte os, så kommer vi forbi og kontrollerer dit tag.